Det var nyt for os at nogle af verdens største grotter ligger i Vietnam, og er opdaget for ikke særligt mange år siden. Phong Nha – Ke Bang nationalpark er derfor en ret ny destination for turister, men virkelig en anbefaling at besøge. Autensitet, smuk natur og betagende scenarier i de kæmpe grotter og den kendte vietnamesiske gæstfrihed finder man i rigelige mængder i Phong Nha.

Phong Nha – Ke Bang National Park ligger ca. 500km syd for Hanoi, og ca 40km fra byen Dong Hoi, hvor lufthavnen betjenes af bl.a. Vietnam Airlines. Vi fløj fra Aalborg via København, Ho Chi Ninh City og videre til Dong Hoi. Herfra en privat chauffør som vores overnatning arrangerede for os, så det er let at ankomme til stedet.
Sidst i februar er temperaturen passende til at udforske området – vi oplevede fra 23 – 27 grader og både sol og regn. Udforske er et godt ord til at beskrive vores ophold i Phong Nha – Ke Bang National Park, for en af vores yndlingsbeskæftigelser er at bevæge os roligt ad det kæmpe netværk af små stier og veje gennem landskaber og landsbyer.
Vi boede på Phong Nha An An Homestay, et vanvittig hyggeligt sted, hvor værtinden Moon sammen med hendes familie har ca. 8 værelser, og hvor det er muligt at låne cykler til at udforske området.

Standarden på cykler er på disse homestays svingende. Små (som i SMÅ) cykler tilpasset den ofte lave vietnameser, så det har været et kosteligt syn at se to høje skandinaver bestige disse små jernheste. Men de fungerer, og betyder, at man kan bevæge sig fremad i et tempo, hvor der er tid til at indtage alle de mange sanseindtryk, fra lyd af karaoke, duft af brænderøg og de smukkeste grønne bjergformationer.

Grotterne – den store attraktion

I området er der smukke sandstensbjerge, som igennem millioner af år har været påvirket at vind og vejr. Nogle steder er vand trængt ind i klipperne og fundet en vej igennem. Gennem de mange år er mere og mere af af sandstenen forvitret, og grotterne blevet skabt. Verdens største grotte Son Doong ligger i området. Den blev opdaget af en lokal mand i 1991 da han søgte ly for et voldsomt uvejr, og blev senere udforsket at et hold af britiske grotteeksperter i 2009. Grotten er visse steder op til 200m høj og 150m bred, nok til at en Boeing 747 kunne flyve igennem de bredeste steder.

Beliggenheden er noget for sig, for det kræver 3 dages vandring at nå dertil, og kun et begrænset antal gæster får adgang pr. år. Det betyder, at der pt. er 3 års ventetid, og adgang koster 3000$. Så ikke lige noget for os ;-).

Vi besøgte 3 grotter, alle arrangerede ture, da det flere steder ikke er tilladt at besøge på egen hånd af frygt for at folk farer vild.

De to første huler vi besøgte var Paradise Cave og Dark Cave. Begge kan kombineres i samme dagstur, hvor man også besøger et smukt vandfald i deres botaniske have.

Paradise Cave ( Thien Duong)

Hulen var indtil 2009 Asiens ( nogle siger verdens) længste hule med sine 31,4 km og er en af de smukkeste og mest besøgte grotter. Den er tør, så man færdes til fods på træbroer og stier ca. 1 km ind i hulen. Den er smukt belyst overalt, og man bliver overvældet af dens storhed og smukke formationer.

I tørkeperioden er det muligt at booke en 7km lang tur, hvor de sidste 3km er med pandelampe, uden anlagte stier og med bl.a. svømning i den underjordiske flod, så vi formoder, at det er for de mere eventyrlystne og erfarne vandrere.
Da vi besøgte hulen midt februar, var der ganske få turister, mens det i højsæsonen kan være en god ide at ankomme tidligt for at undgå for mange gæster.

Dark Cave (Hang Tối)

Hulen er en lille udfordring og adventure-præget. De to største attraktioner er, at de første 400m foregår med zipline hen over et smaragd grønt flodløb, hvor man i øvrigt senere på turen kan boltre sig med forskellige vandaktiviteter. Dernæst foregår turen ind i den mørke hule dels ved at svømme kortere distancer, dels vandre. Man udstyres med hjelm og pandelampe fra turens begyndelse, og det alene medvirker til oplevelsen af, at man er på “ekskursion” i det ukendte mørke.
Det sidste stykke går ad smallere passager, hvor jorden bliver mere og mere klistret og mudret. Og dette er netop målet – et totalt lækkert mudderbad, hvor attraktionen er at indsmøre kroppen i mudder i håb om en smidigere og blødere hud ;-). En speciel og sjov oplevelse, men som sagt er det ikke smukke stalakitter og stalagmitter man vil se derinde.

Phong Nha Cave

Hulen kan kun besøges til vands. Man springer på en af de blå turbåde i byen Phong Nha og deler udgiften blandt passagererne, så jo flere (op til 12 personer) der er med båden, jo billigere tur. Prisen er dog under alle omstændigheder lav – det er jo Vietnam 🙂

Selvom der kan være mange både, så formår styrmændene at manøvrere smidigt ind i grotten, når der slukkes motoren så freden sænker sig og man padles et stykke ind i den yderst smukke hule. På tilbagevejen stiger man af og går det sidste stykke tilbage, og her åbenbares et vidunderlig skue, som vi bare måtte overgive os til.

Phong Nha Cave er ca 7,7km lang, rummer 14grotter og en underjordisk flod på 13,9km. Som besøgende må man besøge de første 1,5km, men grotteforskere har indtil videre udforsket 44,5km passager. Dette understreger blot pointen om, at man som besøgende ikke har adgang på egen hånd – der kunne man let forvilde sig ind i mørket og ikke finde vej tilbage.

Spring på cyklen

Som tidligere nævnt, så er vores foretrukne måde at opleve et nyt område, at begive sig afsted på cykel. Her møder man den almindelige vietnameser i sit daglige gøremål, men altid med tid til et smil og et “Hello” når man passerer. Det er kendetegnende for det vietnamesiske folk, at vise denne glæde og imødekommenhed, når man passerer forbi. I Phong Nha får man ikke oplevelse af, at vietnameserne vil have noget fra dig – men at vi skal have det godt sammen.

Det oplevede vi bl.a. en stille dag, hvor vi cyklede ud til enden af en grusvej i håb om at kunne passere floden der. I følge Google Maps (vores foretrukne guide), aå det ud til, at der var en lille færge der, men ak – der var intet ud over en lille familie med børn, bedstemor og indkøbsposer. Men ud af ingenting ankommer en langbåd men en kvinde stående i bagenden med paraply i den ene hånd, og en åre i den anden, hvormed hun let styrer båden mod familien og os. Vi får spurgt om vi mon kan komme med og selvom ingen forstår engelsk har den gamle bedstemor pludselig smidt begge vore cykler ombord og kommanderet os op i båden.

Og det er sådan vietnameserne er, de er hjælpsomme, løser problemerne og smiler. Vi kan slet ikke modstå denne egenskab. På samme tur blev vi i en lille købmandsbutik indbudt til at spise med, da de netop sad i frokosten. Vi takkede dog pænt nej tak i denne omgang.

En anden sjov attraktion, der er et godt mål for en cykeltur er Duck Stop eller Duck Farm. En vanvittig men sjov oplevelse, hvor man får en omgang “andemassage”. Det er samme ejer, men Duck Farm ligger ca 1km længere ude ad vejen, og har kun få gæster, mens Duck Stop har betydeligt flere. Så det er et temperementspørgsmål, hvad man er til.

Vi besøgte Duck Farm og det var totalt anderledes end hvad vi tidligere har oplevet. Det er vigtigt for os at dyrene har det godt, og her var masser af plads, damme og grønt, som de kunne boltre sig i, så ingen dyr led overlast.
Vi fik et par gummisandaler på og blev guidet hen til ællingerne. Der satte vi os på jorden og så blev der drysset foderpiller ud over os, hvilket bevirkede, at ællingerne vadede op på os i deres lyst på mad. Vi havde forberedt os på evt. at kunne blive beskidte, og det blev til fulde indfriet ;-).
Efter en god gang ællinge massage var tiden kommet til de voksne ænder. Her blev der drysset foderpiller ned i sandalerne, så når ænderne med deres ivrige næb forsøgte at få fat på pillerne blev vores kildne tæer grundigt masseret. Herefter fik vi lov at give foder til ænderne på forskellig vis.

Slutteligt var der en øl/sodavand og en god snak med ejerne inden turen atter gik hjemad.
Der er virkelig mange små og store oplevelser at hente i området hvis man tør søge dem.

Karaoke – et samlingspunkt i hjemmene

Enhver husstand med respekt for sig selv har et GIGA karaoke anlæg. Det er en folkesport, og især i helligdage, hvor vi var i området, bliver der sunget af karsken bælg. Vi kunne betragte det, når familier og selskaber for åben dør sad og spiste ved lave borde foran en kæmpe TV-skærm, og en enkelt person sad og sang imens de andre spiste videre.

Lyden blæses ud på gaden, og enhver fugl synger med sit næb, så det var ikke altid skønsang, der bredte sig. Vores vært Moon fortalte, hvordan det under Covid pandemien, hvor alle var hjemme, var blevet et stort problem, at der aldrig var ro. Til sidst måtte regeringen lovgive om det, så nu er det sådan, at larmer man så meget, at naboerne bliver nødt til at tilkalde politiet, ja så kan man få en bøde på 1.000.000 dong (250kr). Det har efter sigende hjulpet gevaldigt :-).
Vi var i området under deres nytårsfejring, Tet, som varer op til 10 dage. Der blev festet og sunget en del, og drukket rigeligt med Happy Water. Det er deres risvin, som fremstilles med forskellige smagsgivere, der gør den stærke spiritus mere drikkelig. Banan og ingefær bl.a. Støder man på disse varianter er det værd at smage, evt. sammen med de legendariske springrolls, som var på vores menu hver dag!

Vi tilbragte 5 dage i området – de fleste vi mødte var der 2-3 dage inden turen gik videre. Vores opfordring er, at tilbringe mindst 4 dage samme sted når man er på rundtur, for at tage stedet og folket ind og ikke kun de åbenlyse attraktioner. 5 dage var perfekt for os, og turen videre til Hoi An havde vores vært arrangeret – en dag med privat bil, med indlagte stop og attraktioner. Vi anbefaler på det varmeste Phong Nha – denne fortsat ret uopdagede destination i skønne Vietnam.