Skønne Athen er kendt som de gamle grækeres absolutte højsæde, og byen emmer af datidens storhed og liv. Det er uden sidestykke, hvordan ruiner viser sig overalt, hvor øjet vender sig hen, og byen har på forbilledlig vis formået at bevare alt, hvad der henfører til datidens Grækenland. Netop dette gør, at man bliver betaget af historiens vingesus, for selvom ruiner ikke nødvendigvis er det, som pirrer vores interesse generelt set, så var oplevelsen stor, da vi i det kolde februar begav os mod Athen.

Vinter i Athen

Når vi begiver os afsted midt i årets koldeste måned til en sydeuropæisk destination, er det i håb om at møde sol, varme og forårsvibrationer. Samme forventning havde vi til Athen, omend vi havde registreret, at vejret her kan være både køligere og mere svingende end mange andre destinationer på samme breddegrad. Således havde vi dage med sol og 15 grader, samt regn og kolde dage med kun 8 grader. Så besøger man byen på den årstid, så sørg for både varmt og mindre varmt tøj i kkufferten.

Sightseeing på elcykel

Som altid når vi besøger en storby, tog vi på guidet tour med en af de lokale indbyggere. Vores oplevelse er, at det giver både et indblik i – og et overblik over byen og dens ånd, når en engageret lokal guide tager os med rundt til såvel attraktioner, som de mere uopdagede perler og leverer autentiske anekdoter og sjove facts.

Denne gang var det på elcykel – en 3 timers guidning. Vi var kun 4 personer i gruppen, 2 amerikanske turister foruden os. Voret guide Andreas viste sig at være et energibundt uden lige, som trods hans unge alder var meget velbevandret i byens historie, fra antikkens grækenland til nutidens polimik og tendenser. Derudover oplevede vi den græske humor, og lad os være ærlig – den var ikke for sarte sjæle og flere gange meget politisk ukorrekt, når Andreas rullede sig ud. Vi elskede det, men kunne også registrere, at ikke alle i gruppen helt forstod ironien og sarkasmen i den græske humor.

I Athen findes ikke mange cykelstier, så modsat herhjemme, er cyklisterne velkomne til at færdes på fortovet sammen med fodgængere, løbehjul mm. Det skaber et vis virvar, og man skal være ret opmærksom når man snor sig ud og ind mellem fodgængere og andre cyklister. Men vores guide banede vejen, og i det hele taget tog han os med til steder, vi ellers ikke havde set. Det virkede næsten som han kendte alle mennesker i byen og på seværdighederne, for han fik os ind bag flere afspæringer og lukkede områder, som normalt ikke er tilgængelige for turister som os. Det var klart medvirkende til, at den eftermiddag blev en ganske særlig oplevelse. Ydermere var han så engageret, at da turen officielt var slut, var der lige et par ting vi også skulle se, så det endte med en times ekstra sightseeing.

Panatheneic Stadion – det første olympiske stadion

På turen var bl.a. Panatheneic Stadium, det olympiske stadion fra de første officielle lege i 1896, som igen blev anvendt i 2004, da byen atter var vært for legene. Vi vendte senere tilbage til dette historiske stadion med de 5000 marmorsæder, for at løbe en tur på den historiske løbebane. På den ene langside finder man en underjordisk gang, der fører ind til et lille overraskende museum. Det er nemlig samtlige olympiske fakler, der er udstillet her. Fra de ældste til de moderne og futuristiske, senest fra Paris 2024.
Indgang til stadion incl. museet koster 12€ (2025) og åbningstiderne er fra marts til oktober kl. 8.00 – 19.00 og fra november til februar kl. 8.00 – 17.00

Athens skønne bydele

Athen har flere meget charmerende bydele, med masser af små hyggelige gader, livligt handelsliv, stille og betagende boligkvarterer og et utal af stilfulde eller autentiske barer og restauranter. En stor del af Athens centrum er præget af dette.

Selv boede vi nær de store markedshaller, Central Market, og de er bestemt også et besøg værd. Området omkring er meget autentisk så her er man lige i udkanten af de mere turistede områder. Vi nævner herunder de nærliggende og skønne kvareter, som er lettilgængelige til fods.

Monistiraki

Monistiraki rummer markeds- og handelsgader, der dels er til for de lokale, dels for turisterne. Et meget charmerende område, hvor det bestemt er muligt at gøre en god handel, bl.a. i en af de spændende marskendiserbutikker, hvor varerne ikke ligefrem står på snorlige hylder.
Ydermere byder bydelen på en alsidig madscene, så det er let at finde et godt og charmerende sted at indtage frokosten, når energiniveauet skal højnes højt. Prøv fx den charmerende Cafe Avissinia.

Vi mødte også manden med hatten, som sælger Salepi. En særlig, smagsneutral og noget slimet drik/spise, som servers med et drys kanel. Salep er af albansk oprindelse og udvundet af forskellige orkideknolde. Fristes I, som vi gjorde, så vær opmærksom på, at salepi kommer direkte fra det transportable “komfur” og derfor er brændende varmt.

Plaka

Plaka er det næstældste beboede kvarter i Athen og grænser op til Monistiraki. At slentre igennem det charmerende område, nyde roen og de snørklede gader op ad skråningen mod Akorpolis er fantastisk. Også her findes mange små autentiske spisesteder, og det er et område man kan besøge flere gange, for der er så meget at suge til sig.

De nedre gader i Plaka rummer små butikker, barer mm. En af dem er Brettos Bar, opkaldt efter grundlæggeren Michael Bretto, der på denne lokation startede Athens ældste destilleri. Destilleriet er flyttet ud af byen for længe siden, så nu har man i stedet indrettet en bar i de gamle lokaler. Brettos fremstiller bl.a. over 35 forskellige og farvestrålende likører, som danner base for adskillige lækre drinks på menukortet. Disse betagende flasker dekorerer væggene bag baren, og det er muligt at købe lidt med hjem fra det store udvalg af hjemmelavede likører.

Anafiotika

Anafiotika er den ældste del af Plaka, og etableret i midten af 1800 tallet af Grækenlands bedste håndværkere, som var hyret til at bygge Kong Ottos palads. De kom fra øen Anafi, og opkaldte deres bydel efter deres elskede ø. De små gyder og stræder, hvor det ikke er muligt for biler at køre, er et fredeligt og yders charmerende boligkvarter, for foden af Akropolishøjen.

Området er meget overskueligt, så lad jer endelig friste af at gå ind i de små gyder og fare vild. Det resulterer i de mest idylliske små huse og fænomenale udsigter over Athen.
Trænger man til et hvil og en lille græsk forfriskning, må man dog ned til Plaka, for der findes ikke cafeer eller lignende i Anafiotika.

Psiri

Psiri er et levende kvarter, hvor den ene charmerende restaurant eller bar ligger side om side med den næste. Det kan lyde en smule usmageligt, men det er det på ingen måde, for grækerne har sans for at indrette både smagfuldt, unikt og charmerende. Vi blev meget betaget af alle de skønne tilbud, så lad os være ærlige – det blev til lidt mere end et enkelt gals vis i området ;-).

Et sted, man ikke kan undgå at lægge mærke til, er cafeen Little Kook. Det er som at gå ind i et eventyr, når man entrerer denne cafe. Farvestrålende, tjenere i uniformer og stemning som i en kombination af et spøgelseshus, en legetøjsbutik, et tivoli og et gammelt cirkus. Ud over cafeen byder Kook også på en spækket julebutik – åbent året rundt, et konditori og flere andre ting, som vi desværre ikke nåede at udforske.

Gazi

Gazi er Athens moderne, pulserende bydel, hvor natteliv og restauranter præger bybilledet. Bydelen Gazi omkranser et gammelt gasværk, der nu fungerer som museum og om sommeren koncertsted med navnet Technopolis. Kommer man til gasværket udenfor sæsonen er her meget stille.

Gazi har ikke samme charme som de øvrigt beskrevne kvarterer, men er et levende autentisk og kendt kvarter i Athen.

En lille perle er Teater Train at Rouf. Med inspiration fra Jules Vernes “Jorden rundt i 80 dage”, hvor der indgår en teatervogn i toget, har man i 1997 samlet en række særlige togvogne og indrettet bl.a. et teater. Derudeover er der bar i en gammel godsvogn, en almindelig spisevogn og en helt særlig spisevogn fra orientexpressen. Der er kun åbent fo r spisning om aftenen i vinterperioden, og man bør sørge for at booke bord, hvis man vil være sikker på at turen ikke er forgæves.

Grafitti – en del af byens identitet

Ved første øjekast kan Athen virke beskidt og rodet. Byen bærer grundlæggende præg af, at landet har været i store økonomiske vanskeligheder, og mange af bygningerne trænger til en restaurering. Det er dette indtryk mange bringer med hjem, når vi har spurgt os omkring. Måske en varm og tør sommerdag med støv i luften og sveden løbende ned af panden kan dette være sandt, men vores indtryk var helt anderledes.

For kigger man efter, hvordan der virkelig ser ud, så har vi sjældent været i en renere storby. Gaderne bliver flittigt fejet, og hver nat bliver de centrale gader vasket, så de står klar til morgens besøg. Det imponerede os meget.
Der er grafitti overalt. På bygninger, lygtepæle, døre o.s.v. – ja overalt. I begyndelsen virkede det ret råt og en smule utrygt for os, men med dagene vænner man sig til det, og begynder at lægge mærke til, hvad der egentligt er malet på byens mure. Modsat en mere “hærværksagtig” grafitti er det i Athen tydeligt at se, at mange malere har forsøgt at gøre sig umage. Tydeligvis er ikke alle lige talentfulde, men det positive forsøg skinner tydeligt igennem.

Athen havde i årene efter finanskrisen ry for at være et af de bedste steder at udøve grafitti for unge mennesker, som grundet krisen var arbejdsløse og oplevede en frustrerende og udsigtsløs hverdag. Grafittien blev afløb for en del af disse unge menneskers frustrationer. Vi betragtede desuden den massive grafitti på de nedslidte bygninger som et forsøg på at dekorere og pynte, så for os endte denne grafitti scenografi med at indramme byens identitet som helt sin egen.

Akropolis – byens vartegn

Akropolis set fra Lycabettos Hill

Tag de gode vandresko på en eftermiddag og begiv dig mod Lycabettus Hill. En høj lige uden for centrum, hvor der findes den mest formidable udsigt ind over byen mod Akropolis. Det er muligt at tage kabelbanen til toppen, men også muligt at spadsere. Vi valgte den dovne løsning, for klokken nærmede sig solnedgangstid. Og netop solnedgangen er smuk deroppe fra. Der findes en restaurant på toppen, med plads til mange ved de udendørs borde. Mange som var besat med par, unge som gamle, der sammen skulle nyde solnedgangen over Akropolis med hinanden i hånden og et glas græske bobler. Vi indrømmer gerne, at vi ikke kunne modstå fristelsen, og endte på en skøn plads ved kanten af højen med bobler, Akropolis, solnedgang og hinanden.

Og så er der naturligvis Akropolishøjen – et mustsee når man er i byen. Selvom ruiner ikke er det, der drager os mest, så kan man ikke undgå at blive inficeret med antikkens storslåede historie, når man er i byen. Det gennemsyrer alt, og man konfronteres med historiens storhed i form af sten, søjler, småruiner og konstant udsyn til smukke Akropolis overalt, hvor man færdes. I Athen er det nemlig kun tilladt at bygge så højt, at man fra gaden stadig kan se Akropilis. Så da vi endelig på sidste dag besøgte de legendariske bygningsværker var vi imponerede.

Og netop imponerede og betagede var vi generelt af denne oversete perle af en sydeuropæisk hovedstad, som selv i en kølig vinterperiode udstråler både sjæl, autencitet og en umådelig charme.

Galleri – lige lidt ekstra