Aalborgs grønne lunger

Aalborgs grønne lunger

Aalborg er Danmarks grønneste by, så man er aldrig langt fra en af byens grønne oaser. Fra alle hjørner er der kun en kort gåtur til den næste park.

Nogle af parkerne er trimmede mens andre er holdt mere naturlige og vilde. Nogle tiltrækker masser af mennesker, andre er mere stille. Nogle tilbyder en fantastisk udsigt over byen, andre giver mulighed for at solbade, spille bold, deltage i en koncert eller at grille. Nogle har smukke skulpturer andre har store damme eller springvand.

Aalborgs parker bliver flittigt brugt, og i sommerhalvåret summer det af liv fra gæster i alle aldre.


Det er desværre ikke muligt at købe mad og drikkevarer inde i parkerne, men i betragtning af deres nærhed til selve byen, er man aldrig langt væk fra fastfood eller drikkevarer. 
I næsten alle parkerne er der toilet faciliteter med gratis adgang. Aalborgs parker har stor variation, og vi er sikre på, at alle kan finde et sted eller to, der vil tilfredsstille de forskellige behov. Vi har naturligvis vores favoritter og i denne artikel, vil vi fortælle, hvor vi selv foretrækker at hænge ud.

Kildeparken

Kildeparken eller blot Kilden var byens første offentlige park. Den går tilbage til 1802. Parken er velplejet med smukke, klassiske skulpturer af berømte skulptører og et stort springvand. Det er også her, man finder de syngende træer. Siden 1987 har 90 berømte stjerner, som for eksempel Leonard Cohen og Paul Simon, plantet et træ når de har besøgt og optrådt i Aalborg. Ved siden af hvert træ er en lille højttaler, der ved tryk på en knap, spiller et medley af kunstnerens mest berømte melodier.

De syngende træer.

Om sommeren er der en masse forskellige aktiviteter i parken, som det årligt tilbagevendende karneval, der i øvrigt er Nordeuropas største. Parkens moderne legeplads er populær blandt børn.

Jomfru Ane Parken

Jomfru Ane parken er byens nyeste Park og består af forskellige dele så ud over den smukke placering ved havnefronten finder man en meget benyttet multibane, toiletter, isbod og en lille urban have med træer, blomster og en græsplæne. I løbet af sommeren er der på plænen pakket med mennesker, der hygger omkring deres grill, lytter til musik og drikker kolde øl og svalende vin.

Jomfru Ane Parken er et populært samlingssted for især byens mange unge. Gå en tur forbi på en lun sommerdag og fornem den hyggelige stemning i parken ved Limfjorden.

I løbet af sommermånederne afholdes forskellige musikarrangementer som for eksempel “Chill I parken”. Man kan holde dig opdateret om dette ved at følge “chill in the Park” på Facebook.
Nogle sommer søndage kan man også finde et lille, men ret godt loppemarked her (Lopper på havnen). Du finder datoerne for loppemarkedet på http://www.lopperpaahavnen.dk/

Østre Anlæg

Denne prisbelønnede 6,5 hektar store bypark er beliggende i den østlige del af Aalborgs centrum. Hvert år parken har næsten 200.000 besøgende. 

Den skønne park Østre anlæg med den centrale sø. I baggrunden ses Markuskirkens tårn. På tårnet kan det gode øje finde symbolerne for Tro, Håb og Kærlighed.

Hovedattraktionen er den store sø midt i parken. Her findes et stort antal svømme og vadefugle. Mere end 50 forskellige fuglearter forekommer i selve parken. Der ud over rummer den også en smuk rosenhave, græsplæner til solbadning, hygge, grill og baner til boldspil. 
Hvis du har brug for at brænde nogle kalorier af, kan parkens udendørs fitnessudstyr og beachvolley-banen benyttes.

I Østre anlæg er der rig mulighed for at motionere.

Skanseparken

På nordsiden af Limfjorden i Nørresundby findes en af vores absolutte park-favoritter. Denne store bypark er en af de ældste i Nordjylland. I gamle dage var området vigtigt i et militært perspektiv på grund af sin høje beliggenhed. I 1970 blev parken indviet som et minde om fortiden. Det højeste punkt i parken, også kaldet Sukkertoppen, er 51 meter over havoverfladen og giver en storslået udsigt over Aalborg, Nørresundby, Limfjorden og den lille ø Egholm.

Besøg “Sukkertoppen” i Skanseparken og få et fantastisk blik mod Aalborg. Der er for nyligt etableret flere udsigtspunkter i parken og den tilhørende bøgeskov.

Man vil også finde rekreative områder med mulighed for at spille petanque og bold eller man kan tage en løbetur på en af de mange stier i parken og bøgeskoven. Parken rummer også en stor naturlegeplads og udendørs fitnessudstyr.

Lindholm Fjordpark

Lindholm Fjordpark er byens mest vilde og naturlige park. Et stort naturområde på den nordlige del af Limfjorden, som kan nås via Kulturbroen (gang/cykelbro påhængt jernbanebroen) eller med bus nr. 6, 12 eller 13.

Den første del af Lindholm Fjordpark kaldes Lindholm Strandpark er de åbne græsarealer slået, så der er rig mulighed for at folde picnictæppet ud og nyde de åbne vidder.

Denne grønne juvel er en af vores favoritter, når vi søger roligere åbne rum. Parken dækker et areal på 50 hektar og er hjemsted for et varieret dyreliv. Især i foråret, efteråret og vinteren, kan man nyde unikke natur oplevelser ved synet af det store antal trækfugle såsom ænder, svaner og gæs. Der er også et stort antal rovfugle, hjorte og ræve i parken.

Det er muligt at slentre langs vandet, og herfra er der et formidabelt vue over Limfjorden, den lille ø Egholm og byen Aalborg. Man kan endda øve dine golf evner her, da der findes en lille golfbane med 6 huller, der gratis kan benyttes.

Der findes en badebro i Lindholm Strandpark. Her mødes ung som gammel til en dukkert i Limfjordens forfriskende vand. Folk er åbne og snaksagelige, og det er altid en fornøjelse at besøge badebroen.

Karolinelund

Denne Park er en tidligere forlystelsespark, men i de senere år er den forvandlet til et center for Aalborgs meget forskelligartede bykultur.

Et tidligere skjult åløb er i 2023 blevet genetableret, og parken har været under rekonstruktion. Parken opfordrer til aktivitet og ofte ses folk der spilelr bold, solbader, yogadyrkere, motionister, bygartnere og graffiti malere. I Karolinelund er det faktisk lovligt at male grafitti på de omkransende betonmure, og det er interessant at tage en tur rundt og se de unge talenters arbejde. I sommerhalvåret er der koncerter med berømte danske kunstnere, hver fredag aften. Adgang til disse koncerter er ca. 100kr.

Gå i Karolinelund og nyd blandt andet den skønne byhaver. Det er typisk folk, der bor i lejlighed, som har en lille have her, hvor der dyrkes og hygges.


Karolinelund er hjemsted for de urbane haver. På disse små parceller af jord, dyrker entusiastiske haveelskere deres egne grøntsager og blomster. Det er altid inspirerende at vandre gennem området og beundre de frodige og ofte temmelig opfindsomme små haver, og ofte er ejerne glade for en lille sludder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.