Italien – Ischia fejer dig ud af dine klipklappere
Ischia , Capris mindre kendte storesøster, modtager sine gæster med sine grønne bakketoppe, turkisblåt vand, smukke strande, termiske parker, maleriske småbyer og gammel historie.
Dette indlæg indeholder sponsorerede links. Ved at klikke hjælper du os med at tjene et par kroner 🙂
Ischia tilbyder alt, hvad man kan ønske af en italiensk ferie.
Selv om mere end 16.000 af øens indbyggere bor i Ischia Porto, virker byen mere landsbyagtig. Tempoet i livet er langsomt.
Vi elsker den charmerende lille havn, de smalle gader med træer, de smukke boligområder, udsigten fra bakketoppene, gangstierne langs havet, de små butikker (Alimentaries) og de udendørs caféer og restauranter. Ud over alt dette er der en særlig charme ved de privatejede strande, hvor man kan leje strandstole og parasoller, og hvor Mutter har sin egen lille strandrestaurant og laver hjemmelavet, lækker italiensk mad.
Ischia Ponte og Castello Aragonese
Ponte er lige så charmerende som Porto, men det, der virkelig slår benene væk under en, er det ikoniske middelalderslot Castello Aragonese, en 2500 år gammel fæstning opført på en klippeø, der er forbundet med hovedøen via en kort dæmning. Castello Aragonese er storslået, og man kan nemt tilbringe timer her med at vandre rundt i borgen og haven omkring.
På vejen kommer man forbi Convento Della Clarisse. Før i tiden lod man de nonner, der døde i dette kloster, rådne op siddende på stole af sten i stedet for at begrave dem, indtil kroppene var “smeltet” væk og kun knoglerne sad tilbage. Et ret makabert sted med de heldigvis nu tomme stole fortsat er her.
Naturlige termiske bassiner ved stranden
Efter besøget på Castello Aragonese kan man trænge til en svømmetur. Et insidertip ville være at besøge Spiaggia di Vecchia Cartaromana. Vi fandt denne lille perle af en afsondret strand ved et tilfælde. Selv om vi besøgte Vecchia Cartaromana i højsæsonen, havde vi stranden næsten for os selv. Der er en smuk udsigt mod Castello Aragonese herfra, men det absolutte højdepunkt er de termiske kilder direkte på selve stranden. I den ene ende af stranden har besøgende bygget små naturlige bassiner, der bobler med varmt termalvand fra undergrunden. Sikke en fornøjelse efter en lang og begivenhedsrig dag.
Når man først har mærket den søde fornemmelse af boblende varmt termalvand på sin krop, vil man have mere … så er øen heldigvis det helt rigtige sted at være. Ischia er et overflødighedshorn af wellness-centre, kurbade, termiske parker og haver på grund af den vulkanske undergrund. På øen findes mere end 100 termiske kilder, 69 fumarole-grupper og 300 badeanstalter. Vores bedste anbefaling må være Negombo Thermal Gardens. En smuk termisk park nær Lacco Ameno, som er let tilgængelig med offentlig bus. Negombo ligger i en vidunderlig lille bugt, The Bay of Montano.
Stedet byder på 14 forskellige pools og bade og har sin egen dejlige strand med masser af liggestole og parasoller. Her finder man ikke kun Spa-extravaganza, men også en fantastisk botanisk have og skulpturpark. Her kan der tilbringes dage med at forkæle sig selv.
Ved Ischias sydkyst finder man den charmerende lille maleriske landsby Sant Angelo. Herfra er der en fantastisk udsigt til Capri i det fjerne og til Maronti-stranden, den længste strandstrækning på Ischia. Det er muligt at gå langs stranden fra Sant Angelo til den anden ende af Maronti 3 kilometer væk. Det er en pragtfuld tur, der fører forbi Le Fumarole Beach. En strandstrækning, hvor der findes søjler af kogende varm damp, der stiger op gennem sandet fra dybt nede i den vulkanske undergrund. Her holder lokale familier ofte picnic og tilbereder mad i det varme sand. Busturen fra Maronti og tilbage til Ischia Ponto går gennem nogle af de smukkeste dele af Ischia med betagende udsigter som for eksempel kystlinjen mod Sant Angelo. Ischia fejede virkelig benene væk under os, og vi ville til enhver tid vende tilbage 😎.
Værdi for pengene
Galleri Ischia – Lige lidt ekstra
Nyttige links
http://www.visitischia.com/en/how-to-reach-ischia.
http://www.castelloaragoneseischia.com/en/
http://www.italyheaven.co.uk/campania/ischia/ischiaporto.html